Skolemad

SKOLEMAD

Det er muligt at købe skolemad til børnene på Friskolen.

Maden er lavet af friske og gode råvarer, hvor sundhed og kvalitet er i fokus. Idrætsefterskolens dygtige køkkenpersonale laver maden, som hver dag leveres og serveres på Friskolen.

Derudover har vi en dejlig flok frivillige hjælpere, der hjælper til med udlevering af maden hver dag. Børnene henter selv maden på skift og får hjælp på klassen med servering af maden.

Der er mange forskellige og varierede retter på menuen, og der laves madplan for en uge af gangen, som lægges på Forældreintra.

Vi har mulighed for at imødekomme særlige kostbehov - Kontakt blot skolen for yderligere.

Prisen for skolens madordning er 450 kr. pr. måned, disse opkræves med skolepengene via PBS.

Man er med i madordningen et halvt år ad gangen og forpligter sig for den periode, man er tilmeldt.