Værdigrundlag

Værdigrundlag

Bøvling Friskole bygger på Grundvigs menneskesyn og på Kolds skoletanker. Vi bygger vores skole på først og fremmest at lave gode rammer, så børnene trives og er glade.

Vi lærer børnene at tage ansvar for både sig selv og hinanden og at respektere hinanden og ikke mindst hinandens forskelligheder.

Det er vores ansvar at skabe et trygt og godt læringsmiljø i faste rammer, så alle børn oplever lyst og nysgerrighed til at lære. 

Gennem undervisning og fortælling giver vi en faglig almen viden og kompetencer til også at kunne omsætte det til virkelighed.

Vi synger rigtig meget med vores børn og ønsker, de skal opleve glæden ved sang og fortælling, herigennem udvikles deres fantasi, medleven og kendskab til deres rødder og kultur.

Vi har hver dag morgensang og fadervor som en naturlig del af skolens hverdag.

  • Vi tror på vigtigheden af frihed og ansvar i forståelsen for demokratiske spilleregler, som et bærende element i opdragelse og dannelse.
  • Gensidig respekt er et vigtigt element for det at leve i sociale sammenhænge og for selvværd og selvstændighed.
  • Vi tror på værdien af faglighed og glæde, som en vigtig faktor i den personlige udvikling.

Skolen lægger stor vægt på:

  • At børnene trives og er glade
  • At børnene lærer at tage ansvar for hinanden og sig selv
  • At man respekterer og tolererer hinandens forskelligheder
  • At frihed betyder ansvar
  • At man er medansvarlig for egen læring
  • Et tæt samarbejde mellem skole og hjem

Det er skolens opgave:

  • At skabe et trygt læringsmiljø i faste rammer.
  • At vække nysgerrigheden og lysten til at lære
  • At børnene får en faglig almen viden
  • At børnene oplever glæden ved sang og fortælling