Hvem er vi

Bøvling Natur & Idrætsbørnehave & vuggestue i daglig tale Bøvling Børnehus, er en privat 0-6 års institution.

Grundtvig i et Børnehus af tiden
Grundstenen i Bøvling Børnehus bygger på det Grundtvigske menneskesyn. Det er grundlaget i hele vores pædagogiske arbejde. Målet for os, er at skabe et godt børneliv med plads til at udvikle livsduelige og robuste børn. Børn der har mod og tryghed til at udfordre den verden de lever i.

Grundtvigske menneskesyn
At arbejde ud fra et Grundtvigske menneskesyn betyder blandt andet, at mennesket som udgangspunkt er godt og at vi alle er lige meget værd. Det er den måde vi møder børn, forældre, kolleger og alle andre der færdes i vores hus. I det positive møde, udvikler vi os. I den daglige samtale lære vi at lytte og tale, og på den måde lære vi også hinanden at kende.
Vi er et hus hvor man kan starte i vuggestuen og fortsætte i børnehave lige til man skal i skole. Det sker i et tæt samarbejde hele huset igennem. Omkring skolestart har vi et godt samarbejde med Bøvling Friskole

Natur
Vi har det grønne flag fra friluftsrådet og er certificerede Grønne Spirer.
Vi er fantastisk heldige, at vi her i Bøvlingbjerg har nogle skønne naturområder lige uden for lågen til legepladsen. Vi har sø, skov, mark, eng, å, fjord og helt sikkert meget mere. Vi nyder at inspirere børne til at gå på opdagelse i naturen. Hvem mon bor under stenene? Hvilket dyr har mon lavet sporet på stien? Spørgsmålene er mange og svarene ligeså. At gå på oplevelse i naturen giver så meget mere end beskidte flyverdragter. Det udvikler nysgerrighed, mod, viden, fantasi, kreativitet, opmærksomhed og mere andet godt.

DGI
Vi er en DGI certificeret institution. Det betyder at vi har forpligtet os til at har fokus på besværgelse og sanserne. Hver gruppe har en ugentlig DGI-dag. Her har vi aktiviteter hvor vi får brugt krop og sanser. Vi er heldige at vores nærmeste naboer og samarbejdspartner er Bøvling Friskole og Bøvling Idrætsefterskole. Det giver os mulighed ​for brug af Idrætshal, gymnastiksal og andre af skolernes faciliteter.

Lokalområdet​​​​
I vores nærområde har vi rig mulighed for ture rundt i Bøvling by. Vi følger årets gang i landbruget og ​benytter shelterpladsen med bålsted og de andre gode faciliteter vi har i Bøvling.
Vi har sammen med Friskole, Efterskole og Valgmenighed morgensang 1 gang om måneden i Valgmenighedskirken.
Vi besøger også det lokale plejehjem med nogle af de yngre børn. Her synger vi børnesange, leger med balloner, går tur på de lange gange og besøger nogle af de ældre. Det skaber stor glæde hos både store og små.

Kost
​​Alle vores måltider bliver lavet her i huset. Det betyder, at børnene ikke skal have noget mad med i institutionen. Vi nyder at kunne følge med i at maden bliver tilberedt. Nogle gange får nogle af børnene lov til at hjælpe med at bage, skærer grøntsager eller andet. De dage bliver maden serveret med stor stolthed.

Vi får lugtesansen øvet når vi sammen skal gætte på hvad menuen er i dag og det er altid spændende om vi kan gætte rigtigt.


ALLE ER ALTID VELKOMNE i BØVLING BØRNEHUS – KOM FORBI OG SE OG MÆRK OM BØVLING BØRNEHUS ER NOGET FOR JER OG JERES BARN.